Hvad er HIFU?

HIFU er en forkortelse for: ”Høj Intensitet Fokuseret Ultralyd” eller på engelsk ”High Intensity Focused Ultrasound”. Det er en metode, der bruges til behandling af for eksempel prostatakræft, hvor fokuseret ultralydsenergi via varme slår kræftceller ihjel. Metoden kan dog også bruges ved kosmetiske behandlinger, hvor ultralydsenergien stimulerer kollagendannelsen i huden og dermed strammer den op. Her kommer vi ind på begge anvendelsesområder.

Ved behandling af prostatakræft

I en del europæiske lande har man taget behandlingen med HIFU i brug mod prostatakræft. I Frankrig er behandlingen for eksempel indført som standartbehandling ved patienter i lav- og mellem risikogruppen, hvor prostatakræften ikke er i fare for at sprede sig. I Norden er vi dog noget bagefter på det område. Det er kun på Arker Sykehus, der ligger i Oslo, at behandlingsmetoden er taget i brug i Norden. Den urologiske klinik på Arker Sykehus anvender nemlig HIFU behandlingen både som den primære behandling og som behandling ved tilbagefald efter strålebehandling givet tidligere.

Store bivirkninger ved traditionelle behandlinger

Der er en tredjedel af de patienter, der behandles med stråler, som får tilbagefald. Det normale tilbud til disse patienter er et kirurgisk indgreb eller cryoterapi (frysebehandling). Ulempen ved de behandlinger er dog, at der er stor risiko for både importens og alvorlig inkontinens. Begge dele vil uvægerligt føre til, at patientens livskvalitet i høj grad forringes. Behandles patienten i stedet med HIFU, er der større chance for at patienten kan undgå de store bivirkninger og dermed bevare sin livskvalitet.

HIFU mindsker tilbagefald

I tillæg forhindrer HIFU i høj grad at patienten får tilbagefald. En fransk undersøgelse, der omfatter 800 patienter viser, at efter en behandling med HIFU som første valg havde 97 procent af deltagerne efter 8 år ikke fået tilbagefald. En af grundende til den høje overlevelsesprocent kan forklares med at HIFU behandlingen kan gentages, og den kan i tillæg kombineres med strålebehandling.

Hvordan behandles der med HIFU?

Når man anvender HIFU til behandling af prostatakræft forårsager den fokuserede ultralydsenergi en ødelæggelse af kræftcellerne i prostata via varme. En ultralydssonde anbringes i endetarmen. Via ultralyd opvarmer den kræftcellerne til mellem 85 og 100 grader hvorved de ødelægges. HIFU kan kun anvendes til at fjerne de kræftceller, der er inde i prostata. Men det er en teknik, der er minimalt invasiv og derfor skånsom i forhold til de traditionelle behandlingsformer for ikke at tale om de bivirkninger såsom importens og inkontinens, der kan undgås.

HIFU til kosmetiske behandlinger

Klinikker der tilbyder kosmetiske behandlinger har også taget HIFU metoden til sig. Her bruger man ultralyden til at sende mindre energiladninger ind i huden, hvorved kollagenproduktionen i huden stimuleres. Det bevirker, at huden danner nye hudceller og vil ofte føre til, at huden får et glattere udseende efter behandlingen.

Behandlingens anvendelsesområder

HIFU behandlingen benyttes på en række forskellige områder. For eksempel kan man reducere fine linjer og rynker. Man kan opstramme slap hud. Reducere rander under øjnene samt store porer og dobbelthage. Det kan ligeledes anvendes ved ansigtsskulpturering. HIFU behandlingen kan også bruges til opstramning af skeden.

Behandlingens varighed, gener og bivirkninger

En behandling varer ofte mellem 30 minutter og 120 minutter alt efter, hvad der skal gøres og hvor stort et område, der skal behandles. Da der kan være ubehag forbundet med behandlingen anbefales det at tage noget smertestillende medicin en time inden behandlingen. I tillæg kan man påsmøre en bedøvende creme en halv time før. De bivirkninger, der kan komme i forbindelse med behandlingen med HIFU, er hævelse, rødme, ømhed. Generne forsvinder dog i løbet af nogle dage. I sjældne tilfælde kan det område, der er blevet behandlet blive følelsesløst i en periode på op til fire uger.