Plastikkirurgi

Alle steder i verden er udseendet i højsædet og det gælder om at vise sig fra sin bedste  side lige fra man står ud af sengen om morgen – ja, sådan set også imens man stadig ligger i sengen – og hele dagen, til man ligger der igen. Det er dog langt fra alle, der er tilfredse, når de ser sig i spejlet. Plastikkirurgi i alle afskygninger er blevet mere reglen end undtagelsen, når det gælder om at forbedre vores fysiske fremtoning. Når vi kigger os i spejlet ser vi alle noget forskelligt. Nogle vil mene de er for tykke, og har brug for en fedtsugning. Andre mener, at de har for små bryster, og ønsker brystkirurgi for at fikse problemet. Helt andre igen tager det til ekstremer, og omformer hele deres krop fra top til tå, indtil de har kreeret et helt nyt menneske. Men hvad er plastikkirurgi egentlig? Hvad går plastikkirurgi ud på? Hvordan foregår plastikkirurgi?plastikkirurgi

Hele konceptet omkring plastikkirurgi startede tilbage under 1. verdenskrig, hvor flere læger så behov for et specialiseret område, da mange soldater kom hjem med vansiringer, der var svære at behandle samt at få til at se pæne ud igen. De første plastikoperationer gik ud på at dække soldaternes sår med ny hud, som skulle formes og tilpasses den individuelle patient. Plastikkirurgi har fået sit navn efter det græske ord plastikos, der betyder at forme og skabe. Derfor faldt det naturligt at processen omkring at give ny hud på åbne sår, som skulle formes inden brug, dette navn. I dag er det plastikkirurger der beskæftiger sig med brandsår på deres speciale.

Plastikkirurgi, handler ikke blot om brystimplantater eller fedtsugninger, selvom dette oftest er det der tales om, når folk snakker om plastikkirurgi. Det omfatter dog både kosmetisk kirurgi, også kaldet æstetisk kirurgi, som er det man bruger for at omforme kroppens normale struktur samt rekonstruktionskirurgi, som anvendes når patienten f.eks. har en medfødt defekt som ønskes rettet.

Kosmetisk plastikkirurgi er det der anvendes ved brystforstørrende operationer, og er tit med til at patienten får det bedre med sig selv og bliver mere glad for sin krop efterfølgende. Denne type kirurgi skal betales af patienten selv, og dækkes som udgangspunkt ikke at staten, da operationen er ønsket af patienten selv, og ikke udføres på baggrund af en defekt, infektion eller traume.
Hvis man derimod anvender rekonstruktionskirurgi, kan man gå ind og rekonstruere dele af patientens krop, som har lidt overlast grundet defekt ved fødslen, infektion, tumor eller sygdom. Dette kan f.eks. være, at en defekt ved fødslen giver patienten problemer i det daglige med at komme rundt i hverdagen. Hvis en plastikkirurgisk operation kan hjælpe, er det vejen frem for patienten, som i nogen tilfælde vil kunne få dette dækket af sygesikringen. Selve operationen vil blive foretaget for at bedre patientens funktion, men det plastikkirurgiske indgreb vil også være for at opnå et mere tilfredsstillende udseende for patienten, som muligvis har været generet af dette.

Fejlagtigt tror mange, at ordet plastikkirurgi handler om, at der anvendes plastik til disse operationer, hvilket ikke er sandt. Der anvendes silikone og andre materialer til f.eks. brystimplantater, men navnet plastikkirurgi har intet at gøre med materialerne i anvendelse hos plastikkirurger.
Sædvanligvis, når vi snakker om plastikkirurgi, tænker man ikke først på rekonstruktion. Her er det brystforstørrende operationer, øjenlågskirurgi, brystløft, fedtsugning, abdominalplastik (opstramning af maveskindet) samt næsekirurgi, der bliver omtalt.